dig

når du indprinter dine drømme i mit faldne sind
er det delvist dig, der gør mig blind
du forbander mig med dine mislykkede visioner
og mine egne planer smadres i stykker og stumper
og eftersom du ikke ejer evner eller ord
så er det som ofte, at jeg tror
dit ønske i livet er at hive mig ned
til dit eget tilsølede, mudrede og lortede sted

jeg ved godt, du er pisse utilfreds
blot fordi du ikke nåede i nærheden af succes
men jeg er ikke din brik i dit tabte spil
og jeg er ikke i stand til at leve, som du vil
jeg ejer kun mig, det er alt, jeg har
så jeg beder dig, tag' mig, som jeg er

jeg har ikke et hjerte af guld
mit hjerte er af blod
jeg river glæde itu
og jeg falder ikke for din fod

men hvor ville jeg ønske, at den pige var mig
for hvis jeg havde været den mig
så havde jeg i det mindste haft en dig

på egne ben

jeg er lidt træt og en smule begrædt
og dog synes min smerte at være det bedste, jeg har haft
jeg kan ikke finde min styrke eller noget, der ligner
jeg er glemt og klemt mellem mine sorger og piner

jeg afmaler hver en farve, min dag måtte have
for der er ikke andet end grå og sort tilbage
der er hverken glæde i horisonten eller frem
hvor jeg burde skue, hvad burde være hjem
jeg aner ikke, hvor jeg hører til
og jeg ved ikke, hvad det er, de vil
alle de knuste drømme der hiver mig i sindet
og atter forsøger at vælte mig i sandet
så vandet kan skylle ind og skylle bort
alt det her forbandede lort

jeg er så uendeligt træt af at lede
efter noget, jeg aldrig vil finde
jeg vil bare gerne finde et sted, der er mit
et sted, hvor alt og ingenting er hvidt og frit
et sted, hvor jeg atter kan male i farver
og forstå meningen med det, jeg laver
jeg brug for visdom, råd og styrke
til at få det hele til at virke
jeg vil så gerne være levende igen
og stå alene og sikkert på egne ben

det er mit liv

på en måde er jeg lidt for lille til den store verden
og på en måde er min verden lidt for lille til at være
være tilstrækkelig nok til at udfylde min mangel på mere
og til at afkræve, hvad jeg rummer af evner til at eksistere
jeg vil gerne leve i yderligheden af noget mere slående
og jeg vil virkelig bare gerne være levende
leve i et lysglimt af følelser, der måske blot vil passere
men i det mindste vil jeg vide, at det var her, det var her
den kerne er værdi og glæde, som jeg søger i kanter
af det, jeg bilder mig ind, at alle de andre forventer

jeg kan bare ikke være det eksemplar, jeg burde sætte
og jeg kan udfylde eller leve op til den påsatte etikette
de klistrer på min ryg, der følger mig i alt, jeg berører
så jeg evigt påmindes, hvad jeg ikke gør, og hvad jeg bør

hvis fandens liv er det, jeg skal leve?
hvad er det, I vil have, jeg skal blive?
lad mig være
lad mig gå
jeg vil ignorere
hvad jeg ikke kan forstå

måske er jeg ikke, hvad I håber
og måske er jeg vitterligt blot en taber
men jeg kan ikke udleve andres tabte drømme i livet
og det er ikke fordi, jeg vil tage jeres gaver for givet
men jeg kan ikke være lykkelig i en rolle i et stykke
der aldrig var formet til ære eller gave for min lykke
måske kan jeg glæde jer, så I kan prale til højre og venstre
men i den sidste ende, er det mig, der er det menneske
der skal rumme alle de valg, jeg må tage og følge
og så nytter det ikke, jeg eksisterer, hvis jeg ikke lever

tilhør

når natten rammer dit flakkende sind
i hvilke virkelighedskanter søger du så hen
når lyset splintres i brudstykker, der ikke kan hele
og du kravlende opsamler minder i ubrugelige dele
føler du så aldrig, at dunkle skygger skyller ind
over alle dine udsigter og spænder ben
for alle dine visioner og drømme om tiden
og overflødiggør al din forudgående viden
alle de mange værdiløse fraser og flotte ord
hører slet ikke hjemme ved skæbnens bord
de køber mig hverken klarhed eller vidtrækkende indsigt
kun en tyngende og demotiverende udsigt
til hvilken person jeg sikkert burde lære at være
og tilbagekaster billeder af fortidens intimiderende sfære
indkapsler mig i et lag af tvivl og vaklende ubeslutsomhed
fordi begrænsninger er undermineret af en unægtelig mulighed
for at være hvad end der kunne falde, holde eller række
med evner jeg ikke besidder kundskaber til at tække

hvor hører jeg egentlig til
hvis det ikke er det her, jeg vil
og hvor er det, jeg skal søge hen
for at blive hel igen

kærlighedsbrev

når mit dunkle sind atter fanger mig ind
i sit forførende og altædende spind
laver jeg en boble af tro på det bedre
og håber den ikke knækker eller brister

jeg lukker mine øjne og beder i det stille
at det hele i virkeligheden var det, jeg ville
at jeg selv ledte efter en afgrund i det mørke
hvori jeg påregnede at finde min ekstraordinære styrke
den styrke, der skulle gøre mig stærkere i kampen
mod fremtidens truende uvidenhed og monstre

hvorfor er jeg så lille og skrøbelig
når jeg kunne være så almægtig og betydelig
en betydeligt bedre version af den eksisterende mig
der til hver en tid ville besejre dig
besejre dit tilsyneladende uovervindelige hjerte
og udhule min iboende og fortærende smerte

jeg venter på dagen, hvor det hele falder ned
på et uvirkeligt, men mere realiserbart sted
en lille plet, hvor min lykke vil være gjort
og alt, der synes småt, vil blive stort
jeg vil herske over universet af drømme og fantasi
og virkeliggøre vores kærlighed i form af ord og poesi
jeg ved nedfælde fraser på linjer af kærlighed
som vil udleve vores pludselige og oprigtige mulighed
for at være, hvad vi burde, men aldrig blev
og vi bliver mere end blot et kærlighedsbrev

tilbage

hvis jeg falder dybere end dybt
i dine arme og dine kys
hvis jeg giver efter for dig og dit
fordi du ligner mig og mit

vil du så holde mit hjerte og aldrig give slip
vil du være den kærlighed, jeg fandt til sidst
vil du holde min hånd og sige de ord
som jeg mangler her, hvor ensomheden gror
afstand og mile vil skille vores dage
men vores tro på hinanden vil være tilbage
vi kan hamre og fastsømme lovende fraser
og efterlade fortidens smerter itu og i laser

lys, lyst, lystig
tør, tørst, tørstig
efter iboende løfter i fremtidens kanter
hvor det ikke er realiteten, der halter

jeg kan, jeg vil, og jeg har, hvad der skal til
giv mig en chance, lad mig være din evige romance
lad os male en facade i pasteller og være glade
og lad os mætte hinanden i dage af uendelig glæde af alt, der er tilbage

en anden dig

jeg ville ønske, jeg havde et hjerte
hvori jeg kunne udskære rande af smerte
hvorfra jeg kunne føle livets kerne
og ane manglende realitet i det fjerne

men jeg er tom som natten
alene som katten
jeg holder mig stående
jeg holder mig gående
med hjælp fra mig selv
der er sgu ikke andre, der kan

undskyld mig,
er jeg et produkt af den moderne verden?
og sig mig engang
hvornår blev mine veje en ensom færden?
blev jeg indfanget i kynismens dunkle sind
og svælger jeg mig i friheden til at være blind
blind over for fjolser, der falder som aldrig før
blot fordi jeg ikke står tiggende og bankende ved deres dør

jeg er altså ikke forfærdelig eller sådan noget
jeg er bare ikke fristet længere af at leve vovet
jeg har nok i det stille, vilde liv for mig, mig og mig
og jeg er så fucking træt af tanken om en anden dig

projektion

jeg ser dig stadig i kanten af mine drømme
og du har dine egne veje og steder i et hjørne
et lille hjørne af det, der er min virkelighed
og hvad der for dig blot er en tilfældighed

du repræsenterer alt det, jeg har forladt
men du er stadig min dyrebare illusion
du er forvrængede realitetssyn på koncentrat
men du udgør formen og standarden for enhver vision

du klipper hjerter, håb og suk itu
og du fylder mørke og nat med gru
med dit nærvær, fravær og især
det faktum du aldrig er hverken eller

jeg er ikke længere syg af længsel
indespærret bag tremmer i et fængsel
af uvirkelige scenarier og forventninger
hvis forgængelighed jeg fortrænger

jeg er fri, fri fra fortidens momenter
af indkapslende, sørgmodige fragmenter
der finder huler og grave i mit hjerte
hvorfra man ganske let kan opfylde med smerte

jeg leder ikke længere efter dig
og du ejer ikke længere mig
kære du, drømmen om perfektion
du er ikke kærlighed, min tabte projektion

rastløs

det er som om min rastløshed ingen ende vil tage
selvom min tapperhed aldrig har haft bedre dage
og selvom min stolthed intet nederlag lider
er der alligevel en grad af styrke, jeg ikke besidder
jeg synes ikke at kunne bekæmpe mine tankers kaos
og mine svagheder for dig synes at vedligeholdes konstant

men jeg vil jo ikke have dig
siger min logik bestemt
men mit hjerte vil ikke undvære dig
føler jeg ret konsekvent

men jeg lader sagte som ingenting
for jeg magter ikke det hele igen
jeg magter ikke at spilde det hele på dig
der atter og igen vil overlade det alene til mig

så indtil mit hjerte stopper med at banke
indtil du ikke optager hver eneste lille tanke
indtil jeg ikke længere taber mit åndedrag for dig
så vil jeg føle, føle hver en følelse i mig
omfavne den, knuge den og holde den hen
indtil jeg atter føler ingenting igen
sådan som jeg lever allerbedst
sådan som jeg altid har vidst
man kan leve uden at miste sig selv
i dage med tyranniserende kærlighed

uden eksistens

jeg ved ikke, hvordan jeg havde bildt mig selv ind
at jeg ville være en smule mere end dem
jeg er hverken pænere, sjovere eller klogere
end så mange andre piger, du charmerer
men jeg har trods alt også nu forstået
at jeg ikke betyder bare lidt eller noget
og havde jeg ikke fattet det
så var det da pænt af dig
sådan lige at ligge den første og bedste ned
men nu ved jeg da besked ..

jeg gider virkelig ikke flere som dig
hvad pokker er der med folk, der udnytter mig?
hænger der et skilt på min ryg med 'vær så god at træd'
eller finder folk det bare underholdende at pille mig ned?
men nu fik du da også dit moment of shine
og din helt særlige lejlighed til at latterliggøre mig
så nu hvor jeg har blottet mit hjerte for dine ydmygelser
tager jeg det tilbage, inden du skader eller knuser det
i det mindste gør du det dejligt nemt
dine tarveligheder skal nok blive glemt
sjældent har jeg oplevet nogen tage mig så åbenlyst for givet
og jeg sværger, jeg er virkelig ikke sådan en pige
som lader folk gøre sådan mod mig atter igen
så derfor vil du også være den
den, jeg smider bort, inden jeg lukkede dig ind
og du skal ikke engang være min ven
jeg har mistet al min tro på dig
takket være din betænksomme leg

jeg vil ikke have dig, ikke mere
vi to skulle tilsyneladende ikke eksistere

pokkers

hvordan pokker skal jeg udtrykke mig bedst
så du kan forstå, at du ikke er, som folk er flest
du er alt, der sætter verden i bevægelse
du er min fordærvende besværgelse
du forbander mine drømme med håb
og du fylder mit hjerte med smertefulde råb
råb og længsel efter dine hænders kærtegn
en higen efter dine ord nedfælde sig over mig

jeg kan ikke andet end falde i staver
over alt du kan, du er den ultimative hersker
i mit vakkelvorne, forelskede sind
og du er alt, jeg lukker ind
jeg fletter heller end gerne mine drømme
ind i din snævre og tilsluttede ramme

jeg kaster mig hengivende for dine fødder i illusionen om
at du en dag samler mig op, fordi jeg kan det samme som
hende, der hjemsøger dit hjerte med følelser, du ikke kan klare
og fylder mit væsen med smertelig jalousi, jeg ikke kan kapere
hvis jeg var hende, ville jeg aldrig forårsage dig smerte
og jeg ville helligt holde om dit svækkede hjerte
som du holder helt uvidende om mit
også selvom jeg prøver at holde det hvidt
rent og uden for sorte kanter og huller
kan du åbenbart noget med fælder
for du nedfælder hvert et skridt, jeg prøver at tage
når jeg prøver at flygte fra dig, følelser og dage
jeg prøver virkelig af bedste evne at lade være
jeg ville ønske, jeg kunne hindre det i at formere
formere sig til større, flere og mere
indtrængende steder, der kun vil eksistere
fordi jeg finder dig så dragende, at jeg er tabt
til dine dæmoners huserende kraft
så jeg kan åbenbart ikke andet end give mig hen
og håbe, du en dag giver det hele igen

andet end itu

som så mange før dig skulle du lige understrege
min absolutte mangel på værdi og betydning i din optik
og du fik det da også forklaret ad de sørgeligste veje
hvordan afstand var det afgørende, men gå skulle jeg nu ikke
for selv om jeg ifølge dine ord ikke var noget særligt
så ville du ironisk nok ikke lade mig ende det ærligt

men jeg er så træt af folk som dig
der bare prøver at få ud af mig
det allerbedste de kan trække ud
hvorefter de efterlader mig brugt og død

men for første gang nåede det aldrig dertil
for selvom det som altid ikke er noget, jeg vil
så har jeg ikke længere behov for bekræftelse af dem
som blot ender med at slå det bedste ihjel

jeg er bedre end det, og det er så rart at tro på
at selv jeg kan meget mere, end de har ladet mig få
jeg kan grine, græde og råbe, uden verden falder
og der er folk, der rent faktisk lytter, når jeg kalder

jeg er, hvor jeg hører hjemme
og jeg er ikke alene
jeg har et hjerte i verden
og min verden er lige her i kærligheden
kærlighed til et rum af individer med tiltro
så jeg atter kan leve og være andet end itu

simpelt

du ved slet ikke, hvor længe jeg har ventet på dig
en som dig, der kunne løfte, glæde og røre alt i mig
alt i min krop føles som eksplosioner af vanvid
som har været begravet i alt for mange minder og tid

du er den første, jeg knapt kan finde ord til
uanset hvor mange digte og sange jeg gerne vil
indfange og nedskrive så de ikke sidder fast
så forbliver følelsen i min krop som vedvarende last

jeg længes efter noget, som vi aldrig har haft
men du af alle har tilsyneladende tiltrækningskraft
du tiltrækker alt, jeg rummer, ejer og er
og jeg forstår knapt, hvad det er, der sker

jeg har bare lyst til at være ved din side
og jeg ville ønske, jeg var i stand til at lade dig vide
at selvom du tror, at der ikke er nogen for dig
så ville jeg ønske, du ville ønske, det var mig

for når du siger, ingen vil have dig
så ville jeg ønske, du så min vej
for jeg vil af hele mit hjerte gerne være din
og jeg ønsker så inderligt, at du var min

alt andet er ligegyldigt, hvis blot jeg kan få dig alene
hvis du kunne være min, min eneste ene

allerede

min drømme løber langs dine berøringers færden
som de lister afsted med andre pigers hjerter
som jeg sidder i stunder af ensomhedens væsen
og mindes dine bløde læber mod mit hageben
jeg kunne gøre dig lykkeligere end nogen anden
og mig ville du altid finde i tryghedens vande
jeg ville aldrig vandre bort eller forsvinde
jeg ville for evig tid være din kvinde

men du ænser hverken et eller andet
og du lader mig gerne tegne billeder i sandet
som vandet hurtigt vil vaske bort
og jeg vil atter være på bunden af gjort
gjort til grin af min egen latterlighed
som jeg vitterligt ikke kan trives med
det er det, som jeg føler om og om igen
mens du atter og evigt forbliver min ven

hvor er de ord, som jeg skal benytte
hvis jeg vil være kærlighedsskytte
hvis jeg vil ramme dit hjerte og fælde
en følelse, du forstår, du kan genkende
så du kan se, hvad jeg prøver at sige
når jeg siger, jeg allerede er din, din uden lige

her

hvad hvis jeg gerne vil være hende
hende, du kan kalde din egen kvinde

jeg lader dig holde mit hjerte
hvis du skærmer det mod smerte
hvis du lover at holde det fast
og ikke lader det lide mere last

men jeg ved ikke, hvad du prøver at sige
jeg ved ikke, om det er mig, der er uden lige
måske er jeg som alle de andre, for hvem du knæler
men jeg vil gerne være hende, der falder

men jeg vil ikke være tilfældig
jeg vil føle mig heldig
og du må kæmpe for min tro
hvis det er her, du vil bo

fordi

så var det, jeg indså, jeg har givet op
jeg er ved at sælge min egen krop
jeg har stoppet kampen om dit hjerte
fordi jeg ikke kan bære det

jeg har lagt mit hjerte i dine hænder
og det er der, vores eventyr ender
jeg forlader dig og det, lader det ske
det, der skal til

jeg giver mig hen til fysikkens euforiserende rus
jeg lader mig rive ind i et univers uden kurs
evindelig tilfredsstillelse af umiddelbare dele
uden at søge frelse for at mit hjerte kan hele

jeg behøver hverken plaster eller bandage
for at fixe din kærlighedsravage
jeg kan sagtens finde tusindvis af mænd
der gerne vil lade mig være den

den, der smider sig føjeligt på deres lagner
og giver alskens hengivenhed i lange baner
for selvom jeg elsker hos dig og ikke hos dem
så giver de mig alt det, jeg ikke kan finde

finde hos dig, fordi du er hos en anden
fordi vi elsker på tværs og ikke hinanden

sød musik

giv mig alt, hvad du har
giv mig den, du engang var
giv mig alt, du har tilbage
giv mig alle dine glemte dage

hvis du strækker din hånd ud efter mig
giver jeg glædeligt alt, der er mig
jeg holder dig gerne i den stille nat
og jeg tager hellere end gerne fat
fat på alle minder, du måtte indeholde
hvis du giver mig et hjerte, jeg må beholde
hvis du giver mig tillid at bygge på
giver mig strenge, hvorpå jeg kan slå
give mig en glæde, jeg ikke kan gemme
så vil jeg gerne være hende

hende, din pige, om hvem du kan sige
at du sikkert og holdendt har haft en lige
men denne gang er dit låst fast
uden du vidste at
det skulle være hende, der skulle blive
den eneste ene, din pige, der ikke kan forgive
den kærlighed hun giver dig så helt og holdent
uden du har bedt, sådan uden forbehold

du kan lade det bære eller briste
der er jo intet at miste
her har du en kvinde af kærlighed
hvad mere kan man ønske i vores virkelighed?
hun bliver stående, indtil du slår
slår hende ud eller går
og om nogle er hun blevet gennemtæsket
om nogle kan hendes hjerte briste
men jeg giver dig mit ord, det er stærkere end mange
for hun synger alt, hvad dit længes efter af sange

punktum

brug mig, træd på mig, forlad mig
gør som du vil
jeg er ubrugelig, uduelig
hurra, tillykke
så fik du også din del

af grunde jeg ikke helt forstår
så er det altid det samme, og alt forgår
intet er reelt en smule af noget mere
og dette er intet nær, hvad jeg vil være

jeg er også smuk som de andre piger
og jeg er også begavet og belært
og hvis jeg er ligeså dejlig, som du siger
hvorfor er det så så svært?

jeg tror ikke på det mere
det skal ikke eksistere
hold dig væk, jeg vil ikke se det ske
og jeg vil ikke sætte hverken fra eller til

tabt

hvis jeg lægger mig og græder stille
hvis jeg blot lader hver lille tåre trille
hvis jeg tier og forgiver, jeg ikke ejer ord
kunne du så måske, et øjeblik, sige du tror

jeg kan ikke tro alene mere
der er så meget, jeg ikke kan kapere
jeg kan ikke rumme meget mere

når jeg atter kæmper i blodige slag mod mine indre dæmoner
og bliver slået i stykker og flagrer som fragmenter af visioner
som der krakelerede inden mit sværd havde nået dets højde
hvorfra det skulle nedfælde de idiotiske drømme, der var skabt til at dø

jeg drager, hvad jeg begærer så ganske tæt
at det er aldrig er nok eller andet end tæt på tæt
jeg kan se det passere for enden af mine fingerspidser
og mærke glæden som den akkurat rammer og alligevel misser

.. det er en smule overfyldt af følelser, der er gamle og knuste
og her en smule tomt for minder, som jeg egentlig gerne vil huske

træt

hvordan skal jeg fortælle dig, hvor træt jeg er
hvor udmattet jeg føler mig, når jeg ser
vågner op til dage, hvor jeg knapt kan holde mig stående
fordi virkeligheden er så ufatteligt slående

jeg er træt at drømme drømme, hvor du huserer og reagerer
hvor du fylder mig med håb og ord, der atter forsvinder
når morgendagen falder og rammer mig, hvor jeg er den
der altid og alene kun vil være din ven

et hjem

når alle andre fortaber sig i drømme
om hvilke hvis virkelighed ingen kan bedømme
så drukner jeg i realiteter og virkelighed
fordi jeg ser, hvad andre ikke evner i almindelighed

jeg ved ikke, om jeg ser meget mere
men jeg tror, det er mere end flere
der ligesom jeg ville ønske, de kunne
langt mere, end de egentlig skulle

hvorfor er det så, at der er ingen, der siger
at jeg er langt mere end alle andre piger
fordi jeg blot er en del af mængden
eller fordi jeg aldrig er bedre i længden?

jeg mærker stadig en puls, der kan strømme
og inderst inde har jeg jo stadig drømme
et spinkelt håb om skælsættende kærlighed
der vil oplive ihigåede dele til levende

jeg ser det ske for alle andre end mig
jeg har sågar endda set det ske for dig ..
hvad er det, jeg mangler, som de andre besidder
og hvornår er det atter mig, der vinder?

vinder jeg en dag din kærlighed med mine værdiløse ord
og vil det nogensinde være nok til at vække din tro
vil du en dag se mig, som andre ikke ser muligheden for
så jeg en dag finder et hjerte og et sted at bo

alt

det er tungt og svært at bære
og det vejer langt og mere
end andet jeg har måtte udstå

det er en følelse, der gennemtrænger
og trykker på hjertet og fylder
på steder, jeg ikke kan gå

jeg længes mod steder, jeg engang kunne betræde
jeg længes efter inderlig og oprigtig glæde
jeg ville ønske, jeg kunne elske dig, som jeg burde
at jeg havde evnen til at sige med ord, du er solen
der varmer de steder, jeg ikke kan mærke
og skaber eksplosioner af vanvid og mangel på styrke
til at modstå, hvad du af alle formår at vække
af ukendte, ukontrollerbare følelser, jeg ikke kan tække
jeg er et kaos af fremmet og nye indtog i min krop
og min krop giver ufrivilligt efter og følger trop
jeg forsøger forgæves at hæmme de kræfter
hvis midler til bekæmpelse jeg ikke mestrer
jeg blotter mit nøgne hjerte og lader det brænde
i håb om at det altid vil være nemmere at finde
under tabte visioner og krakelerede drømme
og latterlige handlinger i uanede og stride strømme

du kan trampe og træde på mig, som det passer dig
jeg er immun, når det kommer til smertens leg
jeg har hoppet og sprunget i dybe og fatale kløfter
af mørke, der skulle indeholde lys ifølge deres løfter
vil du lære at græde, så sæt dig ved min side
vil du lære at leve, så har jeg meget at give
vil du lære at drømme, så lyt til de bankende rytmer
vil du lære at føle, så sker det først, når alt andet brister

tag mig blot på mit ord, når jeg lader det stå som det visse
at kærlighed hverken lader dig vinde eller miste
altid er man alene den, der ser det eneste og blotte
men når man først har oplevet det, kan man knapt forstå det

jeg tror ikke på nogle af delene
før jeg har mærket, at mine dele kan hele
før jeg har rejst mig, hvorfra jeg er faldet
og genvundet troen på alt og atter flyder oven på vandet

jeg kunne aldrig bede dig vente på mig
men du skal vide, jeg vil vente på dagen
dagen, hvor jeg er klar til dig

for en stund

jeg har ikke brug for deres ord
jeg behøver ikke et hjem, hvor de bor
jeg har ikke brug for at søge ly
i resterne af lidenskabens forsømte by

jeg er træt at høre, hvad jeg skal og bør
jeg vil bare være til, inden jeg dør
inden jeg kvæles i forventninger fra andre
vil jeg blot lære at eksistere og forandre

jeg vil finde en stemme, der rører og skaber
steder, som jeg aldrig føler eller mærker
jeg vil bare være en anelse mere end lidt
uden at stå stille og mærke hvert eneste skridt

hvem end der reducerede mig til en skygge
en skygge af hver en sjæl, der lovede lykke
betyder ikke så meget, for jeg kender nu kræfter
der er stærkere en mange af de utallige løfter

jeg har fundet en stemme, der kan høres i mørket
en der vækker mig til live og giver mig styrke
til at synge den sang, som jeg så længe har gemt
vil jeg lade lyde, og for en stund vil alt være glemt