en anden dig

jeg ville ønske, jeg havde et hjerte
hvori jeg kunne udskære rande af smerte
hvorfra jeg kunne føle livets kerne
og ane manglende realitet i det fjerne

men jeg er tom som natten
alene som katten
jeg holder mig stående
jeg holder mig gående
med hjælp fra mig selv
der er sgu ikke andre, der kan

undskyld mig,
er jeg et produkt af den moderne verden?
og sig mig engang
hvornår blev mine veje en ensom færden?
blev jeg indfanget i kynismens dunkle sind
og svælger jeg mig i friheden til at være blind
blind over for fjolser, der falder som aldrig før
blot fordi jeg ikke står tiggende og bankende ved deres dør

jeg er altså ikke forfærdelig eller sådan noget
jeg er bare ikke fristet længere af at leve vovet
jeg har nok i det stille, vilde liv for mig, mig og mig
og jeg er så fucking træt af tanken om en anden dig