Easily.

I guess I'm wounded and it hurts a bit
Well, to be frank it hurts like shit..
I wish to let go of whatever we used to be
but I do not really want to be free or see
I do not want to realize the damage you cause
and, apparently, I pretend you have no flaws
the days have become so weary and way too many
and you cannot imprison me in my mind, sadly
I cannot interpret what you expect of me
and I cannot comply with your demands on me
I have walked this land of broken dreams before
but I do not want to visit or come here anymore
I want to dry the humid spots on my soaked pillow
and I want to fight away all the pain and sorrow
which roam in the extremity of light and dark
in my vacant mind and cause disorder in my fragile heart
as for now I'm out of words and will
and all I want to do is kill
I want to kill every bit of pathetic memory
that has a place and exists inside of me
as I move and pretend to no longer belong to you
I'm not sure you'll even notice or have a clue
someday you might discover a lack of suppression
since I'm gone and you no longer have anyone
whose compliance you can exploit and take advantage of
I'm the forever forgiving who finally had enough
I'm nothing but the silhouette of a forsaken daughter
who do not have the capacity to linger any longer
and I seek your lack of embracement in men of life
and pretend they'll easily substitute what I miss inside.

midt i mellem

til tider har jeg det med at befinde
mig et ukendt sted mellem dig og et minde
jeg føler, jeg driver mig selv til vanvid
og jeg aner ikke, om jeg blot er paranoid
er det mig, der mister mig selv i tiden
eller er det dig, der holder på din viden
holder du på ord, fordi du ikke tror
eller hører jeg ikke, fordi jeg ikke vil slippe?

ord

i det sekund hvor ordene er sagt
tror jeg på deres altfortærende magt
men når realiteten smadrer deres værd
så er de ikke længere her

hvad vi siger, hvad vi gør
hvad vi føler, at vi bør
skal jeg rejse mig og gå?
eller blot lade det stå
stå til og lade det falde
vil jeg høre det kalde?

just for me

.. you're just as perfect as can be
and you're the perfect guy for me

bedrager jeg dig igen og igen
eller lyver jeg blot for mig selv
holder jeg alene facaderne oppe
blot i troen på at vedligeholde
de løgne jeg baserer det hele på
i håbet om jeg aldrig går i stå

hvad formår jeg at holde som værende
og hvad antager jeg reelt som bærende
hvilke værdier er fremtrædende i mig
når jeg glemmer fragmenter i livet af dig
når jeg taber de visioner, vi kreerede
fordi vi delte os i stykker og parterede
hinanden med smertende ord og spyttende fakler
fordi vi ikke kunne skabe de nødvendige mirakler
men hvad er jeg, og hvem søger jeg at være
og hvilke evner og facetter bør jeg lære
for at lære at være som jeg var engang
eller blot for at overvinde min sagte trang
til at bryde med de rammer, jeg holder
og ignorere den smerte, du forvolder

for evigt

der er mange sprog, jeg ikke kan tale
der er ting, jeg ikke kan hindre at falde
der er ord, jeg aldrig helt forstår
og der er tid, der blot forgår og går
jeg holder ikke svarene på alverdens gåder
og jeg kender ikke alle måder
hvorpå jeg skal holde dit hjerte korrekt
og hvordan jeg kan elske dig helt perfekt
hvis jeg nogensinde fortalte om smerte
som romancer efterladte og forvoldte mit hjerte
så kan de intet forsømme sammenlignet med dig
for du ejer mere end nogen anden af mig
du ejer mine tanker, mit hjerte og alt, jeg er
og du er altid den eneste, jeg ønsker, ser
ser den lille pige, der gemmer sig i mængden
og frygter hun ikke kan udstå længden
jeg kan ikke konkurrere med dine
men du kan ganske let konkurrere med mine
så hvis jeg var den, der vendte mig et øjeblik
har det udelukkende været af frygt for, du gik
at den dag ville komme, hvor du ikke kunne mere
hvor mine smerter var mere, end du kunne kapere
men du har stadig mit hjerte og min kærlighed
og det siger jeg af dybfølt ærlighed
og selvom jeg aldrig ved, hvad jeg bør mene
så ændrer det aldrig, at du er min eneste ene
og når dagene fortrænger mine tidligere ord
og du ender med at tvivle på mig, og du tror
at jeg nogensinde vil kunne finde din lige
så har jeg nok kun dette at sige ..

i kanterne af det forhenværende og det glemte
er der uendeligt meget, vi forsømte
vi glemte i romancernes lovende skær
hvad der egentlig var det sande værd
vi glemte at garantere, at vi var evige og tilstede
og vi glemte at sige, hvad der udgjorde glæde
vi tog til tider hinanden for givet
og vi mistede vores ord i kærlighed og livet
men mine ord står som permanente igen og igen
du vil altid være min eneste ene og bedste ven.