lørdag den 15. oktober 2011

det er mit liv

på en måde er jeg lidt for lille til den store verden
og på en måde er min verden lidt for lille til at være
være tilstrækkelig nok til at udfylde min mangel på mere
og til at afkræve, hvad jeg rummer af evner til at eksistere
jeg vil gerne leve i yderligheden af noget mere slående
og jeg vil virkelig bare gerne være levende
leve i et lysglimt af følelser, der måske blot vil passere
men i det mindste vil jeg vide, at det var her, det var her
den kerne er værdi og glæde, som jeg søger i kanter
af det, jeg bilder mig ind, at alle de andre forventer

jeg kan bare ikke være det eksemplar, jeg burde sætte
og jeg kan udfylde eller leve op til den påsatte etikette
de klistrer på min ryg, der følger mig i alt, jeg berører
så jeg evigt påmindes, hvad jeg ikke gør, og hvad jeg bør

hvis fandens liv er det, jeg skal leve?
hvad er det, I vil have, jeg skal blive?
lad mig være
lad mig gå
jeg vil ignorere
hvad jeg ikke kan forstå

måske er jeg ikke, hvad I håber
og måske er jeg vitterligt blot en taber
men jeg kan ikke udleve andres tabte drømme i livet
og det er ikke fordi, jeg vil tage jeres gaver for givet
men jeg kan ikke være lykkelig i en rolle i et stykke
der aldrig var formet til ære eller gave for min lykke
måske kan jeg glæde jer, så I kan prale til højre og venstre
men i den sidste ende, er det mig, der er det menneske
der skal rumme alle de valg, jeg må tage og følge
og så nytter det ikke, jeg eksisterer, hvis jeg ikke lever

Ingen kommentarer: