ikke længere

nu rejser jeg min vej igen
fordi jeg ikke længere er den
den jeg endelig var blevet til

jeg har kæmpet mange kampe og krige
blot for at blive den ynkelige pige
som jeg forlod og lagde bag mig

nu står jeg så atter her
her, hvor det hele startede
og hvad der så sker
er der ingen til at besvare

jeg følte, jeg vidste bedre
men jeg var ikke kommet en anelse videre
jeg vågnede til drømme om engang
og jeg følte evigt og atter en trang
til at efterlade alt tilbage
blot for at finde glemte dage

så sker det, at rastløsheden vinder
fordi det er ensomheden, jeg kender
det er der, jeg hører hjemme
der kan jeg altid finde en stemme
en stemme i mørket, der hvisker
når jeg ikke længere føler mig sikker

men jeg hører ikke noget længere
og jeg kan ikke bære byrden mellem min hænder
det hele var dømt til at dø på forhånd

jeg prøver så inderligt at finde den vej
som, jeg troede, jeg havde fundet før dig
jeg vil kæmpe og føle, at jeg er mere end det
du nogensinde gjorde mig til

en sidste del

hvad søger jeg i dagene af det glemte
og hvad redder jeg af alt det forsømte
hvornår vil jeg passere dit sidste minde
hvornår vil kampen mellem os bare ende?
af alle dage der er gået forbi
så holder jeg ikke mere indeni
jeg holder hverken drømme eller planer
og jeg savner dig mere, end du aner
jeg savner at mærke dig banke i mit hjerte
og jeg savner at mærke mere end bare smerte
og hvis bare mine tårer tog det hele bort
og mine dage kunne vende til andet end sort
hvor er du?
hvor har jeg glemt dig?
savner du?
lever jeg?
jeg ved ikke længere, hvor jeg skal lede
og det nytter intet blot at begræde
alt det der er forsvundet ind til et minde
som jeg aldrig vil være i stand til at finde
jeg savner at grine, føle glæde og latter
og jeg længes mod den dag, hvor jeg atter
finder dig
resten af mig