igen

.. det er ikke noget, jeg vil
men det er noget, jeg skal
jeg besidder ikke, hvad der skal til
så det er det eneste, jeg kan

ærligtalt, ja

når dit blik atter falder på mig
og jeg griner og kigger den anden vej
så er det oprigtig ligegyldighed
for jeg føler ikke mere kærlighed
der er ikke noget savn tilbage
kun dårlige minder fra gamle dage
jeg bebrejder dig for alt
og alt der nogensinde endte galt
jeg ønsker kun det værste for dig
ligesom du altid gjorde for mig
jeg håber al smerte i verden
vil plante sig i dig på din færden
jeg håber, livet vil fratage dig drømme
som du altid bad mig forsømme
og når du en dag føler noget reelt
som ikke blot er påtaget og trivielt
så håber jeg, det smadrer dit sind
og du ligesom jeg vil blive blind
gøre latterlige ting i troen på det
som ihærdigt og naivt har ladet stå til
og falder du en dag for min fod
hvor jeg tidligere lå, og du stod
selvom jeg altid har været den svage pige
så vil jeg ærligt kigge dig i øjnene og sige
mens du ynkeligt og tiggende vil kigge på mig
.. ja, jeg hader dig.

flygt, gå

hvis jeg var hende, der holdte de drømme
som du evigt og altid måtte forsømme
fordi de ikke længere ville passe
passe ned i din tilpasselige kasse
så giver jeg glædeligt det hele tilbage
for jeg vil ikke længere holde de dage
mellem mine svage og vaklende hænder
for jeg har indset, hvordan det ender
jeg har allerede forladt dig i sind og hjerte
til trods for jeg stadig bærer på din smerte
men når solen rammer min tårevædede kind
og jeg atter lærer at lukke nogen ind
så er jeg hende, der står stærkere end før
og du vil være den, der falder og dør

nu

det var ordet hjertet, der mindede mig om det
der nyligt ramte mig og slog det meste ihjel
det var erindringen om det, jeg har besejret
endelig har overvundet og næsten bebrejdet
for al den styrke, jeg hævder at have
for al den glæde, der lever tilbage
men jeg rummer stadig fortidssmerte
og jeg føler stadig arrene på mit hjerte
jeg er endnu uden den kompetence
der vil overvinde min glemte romance
i dine øjne ser jeg en skygge af mig selv
der minder mig om det, jeg ikke længere vil
jeg vil ikke være måske, til overs eller åbenbart
jeg vil være bestemt, i centrum og det bedste, du har
kan du ikke sige, hvad jeg behøver at høre
kan du ikke klare, hvad du egentlig bør gøre
så er jeg ikke den pige, du får
for denne gang rejser jeg mig og går
denne gang vil jeg gå i tide
denne gang vil jeg slet ikke vide
jeg vil ikke vide, hvad det kunne blive til
hvis det indebærer alle disse tabte spil
jeg vinder nemlig aldrig i dysten med de dæmoner
der besætter mig og skaber smertefulde situationer
jeg vil have rigtig kærlighed, hvor man ikke vakler
jeg vil have kærlighed uden tro på falske mirakler
jeg vil have alt andet end det, jeg havde
jeg vil høre det, som han aldrig sagde
du må bevise, du har, hvad der skal til
ellers ved jeg, der kommer andre, der vil

morgenmelankoli

til tider drømmer jeg der, hvor facaderne falder
skræmte miner, latterligt svage karakterer kalder
de kalder mit navn og beder om barmhjertighed
eftersom de blot er ofre for omfattende kærlighed
og hvad er jeg så blevet i lyset af de dage, vi havde
hvilke iturevne minder skal eksistere i min kladde
over ord og vokaler om inderlig smerte i form af poesi
som udgør de menneskelige dele, jeg stadig rummer indeni
jeg føler ikke, mine tanker længere kan rumme de ord
som alle unægtelig forcerer og siger, de tror
tror vil gøre min verden en anelse mere udholdelig
og måske gøre mig en lille smule mere medgørlig
det er ikke det, de sagte ord længere siger
men det er skrevet i blikket af patetiske piger
pigebørns øjne lyver og fortæller de sande løgne
som atter drukner i begær, lysglimt og drømme
drømme om egenvinding og en smule af den famøse succes
som nogle har bildt dem ind, de besidder og kan lægge til
lægge til de selvhævede kundskaber de mænger sig med
mens værdierne lider en langsom nedsmeltning og falder ned
måske står jeg så til stadighed tilbage som hende, I glemte
blot fordi jeg ikke solgte min sjæl, men blev hjemme i det kendte
jeg forgav aldrig drømme, der aldrig havde en chance i dagens lys
og det var aldrig mig, der stjal og forførte mig til lånte kys
jeg var ikke naiv i natten og troede på deres fatale løfter
og jeg kunne aldrig finde håb om de fantastiske kræfter
som enhver af jeres milepæle fastslog, de ville løfte jer med
og nu er de faldet, og I erkender atter, at kærlighed aldrig varer ved
det er næsten bittert at se jer lide den skæbne, som var forbeholdt mig
men I lyttede jo ikke til mine forudsigelser om smertens leg, nej
så I betaler den pris, det koster at sælge sig selv
til dem, der atter og aldrig vil betale jer igen
selv når I finder de knuste mærkater af løfter og drømme
der sendte jer til livets overflade, inden I lærte at svømme
.. så velkommen til kærlighed, livet og den evigtstående fantasi
der indkapsler mig i en silhouet af beskyttende morgenmelankoli

hvis du vil

hvis du nogensinde hørte mig hviske i mørket
det jeg ville have svoret, at ingen hørte
hvis du hører mere end de fleste
hvis du virkelig er den, som ser det
tager du min hånd, når jeg føler mig alene
lover du at blive, når jeg atter står som ene
bliver du, når de andre atter går
og tiden endnu og atter slår
slår og får dagene til at forsvinde
og det hele forsvinder ind til et minde
et minde om forsømte drømme og dage
der sikkert og aldrig kommer tilbage
de kommer aldrig tilbage til mig
men du viser mig alligevel vej til dig
men jeg ved ikke, om jeg forstår dine ord
og jeg ved ikke, hvorfor jeg egentlig tror
tror, at du er anderledes end de, som er flest
og jeg ved ikke hvorfor, jeg vil have dig mest
mere end andre jeg tidligere har haft
synes du at have mere end blot kærlighedens kraft
jeg prøver at lade være, fordi jeg af alle ved
at jeg jo aldrig nogensinde har det, der skal til
jeg kan hverken holde på drømme eller kærlighed
og jeg kan aldrig få en som dig til at være min i evighed
men jeg ved heller ikke, om det betyder alverden mere
hvis bare vi kan få en smule af os til at eksistere
jeg tror, fordi du får mit hjerte til at banke
og jeg ved godt, det måske er en latterlig tanke
jeg kender mange kloge ord, der passer på meget
men når det kommer til dig, kan jeg ikke sige noget
der passer og beskriver, hvad jeg egentlig føler
og det føles egentlig patetisk og uden for karakter
det eneste jeg kan, det er at give dig mig og mit hjerte
.. så må du tage det, hvis du vil have det