tabt

hvis jeg lægger mig og græder stille
hvis jeg blot lader hver lille tåre trille
hvis jeg tier og forgiver, jeg ikke ejer ord
kunne du så måske, et øjeblik, sige du tror

jeg kan ikke tro alene mere
der er så meget, jeg ikke kan kapere
jeg kan ikke rumme meget mere

når jeg atter kæmper i blodige slag mod mine indre dæmoner
og bliver slået i stykker og flagrer som fragmenter af visioner
som der krakelerede inden mit sværd havde nået dets højde
hvorfra det skulle nedfælde de idiotiske drømme, der var skabt til at dø

jeg drager, hvad jeg begærer så ganske tæt
at det er aldrig er nok eller andet end tæt på tæt
jeg kan se det passere for enden af mine fingerspidser
og mærke glæden som den akkurat rammer og alligevel misser

.. det er en smule overfyldt af følelser, der er gamle og knuste
og her en smule tomt for minder, som jeg egentlig gerne vil huske