rastløs

det er som om min rastløshed ingen ende vil tage
selvom min tapperhed aldrig har haft bedre dage
og selvom min stolthed intet nederlag lider
er der alligevel en grad af styrke, jeg ikke besidder
jeg synes ikke at kunne bekæmpe mine tankers kaos
og mine svagheder for dig synes at vedligeholdes konstant

men jeg vil jo ikke have dig
siger min logik bestemt
men mit hjerte vil ikke undvære dig
føler jeg ret konsekvent

men jeg lader sagte som ingenting
for jeg magter ikke det hele igen
jeg magter ikke at spilde det hele på dig
der atter og igen vil overlade det alene til mig

så indtil mit hjerte stopper med at banke
indtil du ikke optager hver eneste lille tanke
indtil jeg ikke længere taber mit åndedrag for dig
så vil jeg føle, føle hver en følelse i mig
omfavne den, knuge den og holde den hen
indtil jeg atter føler ingenting igen
sådan som jeg lever allerbedst
sådan som jeg altid har vidst
man kan leve uden at miste sig selv
i dage med tyranniserende kærlighed