tirsdag den 17. maj 2011

allerede

min drømme løber langs dine berøringers færden
som de lister afsted med andre pigers hjerter
som jeg sidder i stunder af ensomhedens væsen
og mindes dine bløde læber mod mit hageben
jeg kunne gøre dig lykkeligere end nogen anden
og mig ville du altid finde i tryghedens vande
jeg ville aldrig vandre bort eller forsvinde
jeg ville for evig tid være din kvinde

men du ænser hverken et eller andet
og du lader mig gerne tegne billeder i sandet
som vandet hurtigt vil vaske bort
og jeg vil atter være på bunden af gjort
gjort til grin af min egen latterlighed
som jeg vitterligt ikke kan trives med
det er det, som jeg føler om og om igen
mens du atter og evigt forbliver min ven

hvor er de ord, som jeg skal benytte
hvis jeg vil være kærlighedsskytte
hvis jeg vil ramme dit hjerte og fælde
en følelse, du forstår, du kan genkende
så du kan se, hvad jeg prøver at sige
når jeg siger, jeg allerede er din, din uden lige

Ingen kommentarer: