tirsdag den 6. december 2011

på egne ben

jeg er lidt træt og en smule begrædt
og dog synes min smerte at være det bedste, jeg har haft
jeg kan ikke finde min styrke eller noget, der ligner
jeg er glemt og klemt mellem mine sorger og piner

jeg afmaler hver en farve, min dag måtte have
for der er ikke andet end grå og sort tilbage
der er hverken glæde i horisonten eller frem
hvor jeg burde skue, hvad burde være hjem
jeg aner ikke, hvor jeg hører til
og jeg ved ikke, hvad det er, de vil
alle de knuste drømme der hiver mig i sindet
og atter forsøger at vælte mig i sandet
så vandet kan skylle ind og skylle bort
alt det her forbandede lort

jeg er så uendeligt træt af at lede
efter noget, jeg aldrig vil finde
jeg vil bare gerne finde et sted, der er mit
et sted, hvor alt og ingenting er hvidt og frit
et sted, hvor jeg atter kan male i farver
og forstå meningen med det, jeg laver
jeg brug for visdom, råd og styrke
til at få det hele til at virke
jeg vil så gerne være levende igen
og stå alene og sikkert på egne ben

Ingen kommentarer: