mandag den 7. september 2009

The Loss

I'm trying not to think about it
'Cause it really makes me sick
sometimes I even try to regret
only to realize it won't make me forget.

fredag den 28. august 2009

En stille stund uden intet ondt.

det er lidt en af de dage, hvor tosomhed er formet som ensomhed, og ensomhed er ikke rigtigt værende i skyggen af bevidstheden om den tosomhed, som vi så begavet omgås. det er mærkeligt, som jeg drages mod dit smertende væsen, der altid synes at ville mig det værste, eftersom jeg håber på det bedste. det efterlader mig vel som en naiv masochist, der, når alt kommer til alt, er dybt afhængig af en hjerteløs sadist.

onsdag den 13. maj 2009

My anti-Hera

I'd wish you'd see behind what appears to be
Under the surface and beneath my smile
The broken heart that no lover could ever heal
Happiness is temporary and only lasts for a while

When you have outlived your thousands of broken dreams
When your life once again is ripped up at the seams
When the people you thought would be there, no longer care
I still stand as the one you always forgot to love
And I never complained or claimed it wasn't enough

I did what you always exspected of me
I took care of every need
I did my best to make you proud
And I never cried out loud

When you once again broke the dreams of my babies
I always held there hands
I dried the tears in their eyes
I left myself in their command

I always lifted the responsibillity of your shoulders
I read every map and every folder
I learned to be the person you couldn't be
I learned to be the mother of three
And that wasn't including me

torsdag den 19. februar 2009

Intet andet end marionet

du har vundet nu
jeg overgiver mig
du har sejret
jeg er dig

du har drænet mig for al min menneskelighed
du har tømt mig for al min kærlighed
du har brugt alle mine kræfter og al min energi
.. jeg har ikke mere at give

jeg kan hverken være eller bære
den, du ønsker, jeg skal lære at være

jeg er blevet din fuldt kontrollerbare marionet
og jeg er blot din brugte rubrik
du holder i alle min strenge, når jeg går
du giver slip på alle min strenge, når jeg falder og slår
slår mig på hjertet og sindet
og endnu engang bliver forblindet

når jeg bløder i sjælen, og græder salte strømme
kan jeg hverken leve eller drømme
jeg kan ikke håbe, at du ser, hvor dum jeg er
at du ser, hvor meget jeg aldrig kan slippe der
der hvor vores strenge er bundet
og du er sejrherre og har vundet
jeg har tabt
tabt mig selv
tabt min vilje
tabt mit hjerte
kun gennem min smerte, kan jeg elske, som du ønsker
men jeg ønsker ikke andet
jeg kan ikke slippe dig, du er mig
du holder mit hjerte fra at briste
uden dig har jeg alt at miste
i dine arme mister jeg mig
men hvad er jeg uden dig?