kærlighedsbrev

når mit dunkle sind atter fanger mig ind
i sit forførende og altædende spind
laver jeg en boble af tro på det bedre
og håber den ikke knækker eller brister

jeg lukker mine øjne og beder i det stille
at det hele i virkeligheden var det, jeg ville
at jeg selv ledte efter en afgrund i det mørke
hvori jeg påregnede at finde min ekstraordinære styrke
den styrke, der skulle gøre mig stærkere i kampen
mod fremtidens truende uvidenhed og monstre

hvorfor er jeg så lille og skrøbelig
når jeg kunne være så almægtig og betydelig
en betydeligt bedre version af den eksisterende mig
der til hver en tid ville besejre dig
besejre dit tilsyneladende uovervindelige hjerte
og udhule min iboende og fortærende smerte

jeg venter på dagen, hvor det hele falder ned
på et uvirkeligt, men mere realiserbart sted
en lille plet, hvor min lykke vil være gjort
og alt, der synes småt, vil blive stort
jeg vil herske over universet af drømme og fantasi
og virkeliggøre vores kærlighed i form af ord og poesi
jeg ved nedfælde fraser på linjer af kærlighed
som vil udleve vores pludselige og oprigtige mulighed
for at være, hvad vi burde, men aldrig blev
og vi bliver mere end blot et kærlighedsbrev