tirsdag den 13. december 2011

dig

når du indprinter dine drømme i mit faldne sind
er det delvist dig, der gør mig blind
du forbander mig med dine mislykkede visioner
og mine egne planer smadres i stykker og stumper
og eftersom du ikke ejer evner eller ord
så er det som ofte, at jeg tror
dit ønske i livet er at hive mig ned
til dit eget tilsølede, mudrede og lortede sted

jeg ved godt, du er pisse utilfreds
blot fordi du ikke nåede i nærheden af succes
men jeg er ikke din brik i dit tabte spil
og jeg er ikke i stand til at leve, som du vil
jeg ejer kun mig, det er alt, jeg har
så jeg beder dig, tag' mig, som jeg er

jeg har ikke et hjerte af guld
mit hjerte er af blod
jeg river glæde itu
og jeg falder ikke for din fod

men hvor ville jeg ønske, at den pige var mig
for hvis jeg havde været den mig
så havde jeg i det mindste haft en dig

tirsdag den 6. december 2011

på egne ben

jeg er lidt træt og en smule begrædt
og dog synes min smerte at være det bedste, jeg har haft
jeg kan ikke finde min styrke eller noget, der ligner
jeg er glemt og klemt mellem mine sorger og piner

jeg afmaler hver en farve, min dag måtte have
for der er ikke andet end grå og sort tilbage
der er hverken glæde i horisonten eller frem
hvor jeg burde skue, hvad burde være hjem
jeg aner ikke, hvor jeg hører til
og jeg ved ikke, hvad det er, de vil
alle de knuste drømme der hiver mig i sindet
og atter forsøger at vælte mig i sandet
så vandet kan skylle ind og skylle bort
alt det her forbandede lort

jeg er så uendeligt træt af at lede
efter noget, jeg aldrig vil finde
jeg vil bare gerne finde et sted, der er mit
et sted, hvor alt og ingenting er hvidt og frit
et sted, hvor jeg atter kan male i farver
og forstå meningen med det, jeg laver
jeg brug for visdom, råd og styrke
til at få det hele til at virke
jeg vil så gerne være levende igen
og stå alene og sikkert på egne ben