projektion

jeg ser dig stadig i kanten af mine drømme
og du har dine egne veje og steder i et hjørne
et lille hjørne af det, der er min virkelighed
og hvad der for dig blot er en tilfældighed

du repræsenterer alt det, jeg har forladt
men du er stadig min dyrebare illusion
du er forvrængede realitetssyn på koncentrat
men du udgør formen og standarden for enhver vision

du klipper hjerter, håb og suk itu
og du fylder mørke og nat med gru
med dit nærvær, fravær og især
det faktum du aldrig er hverken eller

jeg er ikke længere syg af længsel
indespærret bag tremmer i et fængsel
af uvirkelige scenarier og forventninger
hvis forgængelighed jeg fortrænger

jeg er fri, fri fra fortidens momenter
af indkapslende, sørgmodige fragmenter
der finder huler og grave i mit hjerte
hvorfra man ganske let kan opfylde med smerte

jeg leder ikke længere efter dig
og du ejer ikke længere mig
kære du, drømmen om perfektion
du er ikke kærlighed, min tabte projektion