min daglige pine

jeg er ikke sikker på, om det sker
om det i virkeligheden er noget, der er her
for jeg synes at forveksle intet med noget eller mere
og jeg fatter ikke en brik, når jeg ser det passere

jeg er så vant til at stå på egne ben
og jeg har ikke brug for en
til fylde mig med lovende ord og planer
der blot er indbygget i lemfældige vaner
de er indbygget i din daglige rutine
de udgør min daglige pine
hver dag kæmper jeg krige og kampe
jeg immuniserer mit hjerte
jeg er ikke i stand til at vurdere
om du blot er venlig eller mere

jeg har revner, sprækker og flækker
alle de steder jeg er gået i stykker
jeg er sort som natten og dets mørke
og al min tilsyneladende styrke
er ar efter alt det, jeg har måtte udstå
for i dag hverken at være næsten ved eller tæt på
at være poleret eller perfekt
og derfor er min kærlighedsevne defekt

så egentlig er jeg indbegrebet af stædig og tvær
men inderst inde ønsker jeg, at du bliver
og selv om jeg slår med brændende fraser
for at skræmme dig og jage dig bort i laser
så håber jeg i al beskedenhed, at du har sammenhængskraft
og jeg slår dig, det ved jeg
og du vil bløde, det ved jeg
intet med mig er roser og sukkersødt
det er nærmere dystert og bittert

så hvis du stadig står, når dagen går på hæld
hvis du vælger at fortsætte alligevel
så skal du vide, at jeg bag min facade håber og beder
at jeg slår mine øjne op og ser
ser, at du er den, der bliver her