ikke igen

jeg drukner mig selv i minder, der minder mig om før
og en følelse af afmagt, der ikke længere eksisterer her
men du fanger mig mellem engang og måske
og du skygger for udsigten, så jeg ikke kan se
hvad dine ord, handlinger og tanker skal føre til
og du efterlader mig uvidende om, hvad det er, du vil

jeg har spildt så megen tid og kærlighed
på vaklende relationer, der aldrig varer ved
jeg har blødt og kæmpet for uværdige mænd
der aldrig gav blot en smule eller lidt igen

jeg har levet bag tremmer og lås og slå
indespærret min sjæl, så ingen kunne nå
at ramme mig med verbale skyts og smerte
der kunne nedfælde sig og smadre mit hjerte

og jeg prøver virkelig at lukke dig ind
i mit sorte og vaklende sind
men du strør om dig med tvivlsomme handlinger
der rammer mig i alle mine ensomme forudsigeligheder
midt i mine gemte arkiver er der glemte signaler
der påminder mig om lignende kvaler
og jeg orker simpelthen ikke igen
hvis du vil være som dem

bag alle mine smilende og grinende blikke
gemmer jeg på det, jeg vitterligt ikke
ønsker at indvillige andre personer i
fordi de vil se, hvad de ikke kan lide

for det er her, jeg huserer og bor
når alle andre ganske og enkelt tror
at verden blot er min evige legeplads
hvorfra jeg reagerer i et dronningepalads
men mit palads er lavet af glas
og det kan knapt og næppe stå fast
du kan smadre det med hvad som helst
men jeg betvivler, om jeg nogensinde bliver frelst
fra mine egen selvtvivl, når det kommer til dig
fordi du ikke formår at holde i mig

jeg har lyst til at flygte og løbe og ikke vende tilbage
for du minder mig om mine allerværste dage
men jeg har lyst til at blive, fordi jeg ikke kan gå
så vil du ikke nok se mig og bare prøve på
at se den forsigtige og sårbare pige
som jeg holder der, hvor man kun akkurat og lige
kan ane, at hun eksisterer der bag det hele

jeg vil ikke kæmpe for ingenting, hvis du ikke vil have mig
men jeg vil kæmpe for alting, fordi jeg vil have dig