ikke mere

min arrogance i min omgang med dit hjerte
vil få min midlertidige glæde til at rime på smerte
din negligerende omgang med mit knuste væsen
vil alarmere karma, som vil sigte efter sjælen
med tiden vil jeg sagte falde sammen på knæ
og jeg vil beskedent erindre, hvad du ikke ved

dine ord falder som brændende dråber af regn
der nedsmelter mine drømme og spærrer min vej
de indkapsler mig i fortidens fortærende momenter
men du bekæmper min vaklende tvivl med løfter
løfter, der aldrig vil nå deres betagende højde
løfter, der lammer mig steder, de ikke burde

jeg vil ikke være stærk for dig, fordi din karakter er svag
og jeg kan ikke kæmpe for os begge hver eneste evige dag
jeg er ikke skabt i hverken dit eller andres billede
og ingen kan fratage mig min egen frie vilje

og når du åbner døre, jeg ihærdigt har forsøgt at lukke
når du tænder ild og flammer steder, jeg har prøvet at slukke
når du siger de ord, som jeg vitterligt søger at glemme
mister jeg de steder, jeg har brugt så langt tid på at finde

hvorfor skal jeg være så enestående og speciel
når jeg ved, jeg med tiden alligevel vil slå det hele ihjel
jeg er ikke, hvad du drømmer om, når dagen rinder bort
og du vil aldrig være i stand til at spille mine tabte kort

og jeg vil gerne være din tabte drøm
hvis du hører hver en lille bøn
der glider over mine sprukne læber
og udfylder de normer, jeg efterstræber
at indramme mit kærlighedsideal i
blot for at blive den pige
der kan holde dig her
og aldrig forlade mig mere