en anden dig

jeg ville ønske, jeg havde et hjerte
hvori jeg kunne udskære rande af smerte
hvorfra jeg kunne føle livets kerne
og ane manglende realitet i det fjerne

men jeg er tom som natten
alene som katten
jeg holder mig stående
jeg holder mig gående
med hjælp fra mig selv
der er sgu ikke andre, der kan

undskyld mig,
er jeg et produkt af den moderne verden?
og sig mig engang
hvornår blev mine veje en ensom færden?
blev jeg indfanget i kynismens dunkle sind
og svælger jeg mig i friheden til at være blind
blind over for fjolser, der falder som aldrig før
blot fordi jeg ikke står tiggende og bankende ved deres dør

jeg er altså ikke forfærdelig eller sådan noget
jeg er bare ikke fristet længere af at leve vovet
jeg har nok i det stille, vilde liv for mig, mig og mig
og jeg er så fucking træt af tanken om en anden dig

projektion

jeg ser dig stadig i kanten af mine drømme
og du har dine egne veje og steder i et hjørne
et lille hjørne af det, der er min virkelighed
og hvad der for dig blot er en tilfældighed

du repræsenterer alt det, jeg har forladt
men du er stadig min dyrebare illusion
du er forvrængede realitetssyn på koncentrat
men du udgør formen og standarden for enhver vision

du klipper hjerter, håb og suk itu
og du fylder mørke og nat med gru
med dit nærvær, fravær og især
det faktum du aldrig er hverken eller

jeg er ikke længere syg af længsel
indespærret bag tremmer i et fængsel
af uvirkelige scenarier og forventninger
hvis forgængelighed jeg fortrænger

jeg er fri, fri fra fortidens momenter
af indkapslende, sørgmodige fragmenter
der finder huler og grave i mit hjerte
hvorfra man ganske let kan opfylde med smerte

jeg leder ikke længere efter dig
og du ejer ikke længere mig
kære du, drømmen om perfektion
du er ikke kærlighed, min tabte projektion

rastløs

det er som om min rastløshed ingen ende vil tage
selvom min tapperhed aldrig har haft bedre dage
og selvom min stolthed intet nederlag lider
er der alligevel en grad af styrke, jeg ikke besidder
jeg synes ikke at kunne bekæmpe mine tankers kaos
og mine svagheder for dig synes at vedligeholdes konstant

men jeg vil jo ikke have dig
siger min logik bestemt
men mit hjerte vil ikke undvære dig
føler jeg ret konsekvent

men jeg lader sagte som ingenting
for jeg magter ikke det hele igen
jeg magter ikke at spilde det hele på dig
der atter og igen vil overlade det alene til mig

så indtil mit hjerte stopper med at banke
indtil du ikke optager hver eneste lille tanke
indtil jeg ikke længere taber mit åndedrag for dig
så vil jeg føle, føle hver en følelse i mig
omfavne den, knuge den og holde den hen
indtil jeg atter føler ingenting igen
sådan som jeg lever allerbedst
sådan som jeg altid har vidst
man kan leve uden at miste sig selv
i dage med tyranniserende kærlighed

uden eksistens

jeg ved ikke, hvordan jeg havde bildt mig selv ind
at jeg ville være en smule mere end dem
jeg er hverken pænere, sjovere eller klogere
end så mange andre piger, du charmerer
men jeg har trods alt også nu forstået
at jeg ikke betyder bare lidt eller noget
og havde jeg ikke fattet det
så var det da pænt af dig
sådan lige at ligge den første og bedste ned
men nu ved jeg da besked ..

jeg gider virkelig ikke flere som dig
hvad pokker er der med folk, der udnytter mig?
hænger der et skilt på min ryg med 'vær så god at træd'
eller finder folk det bare underholdende at pille mig ned?
men nu fik du da også dit moment of shine
og din helt særlige lejlighed til at latterliggøre mig
så nu hvor jeg har blottet mit hjerte for dine ydmygelser
tager jeg det tilbage, inden du skader eller knuser det
i det mindste gør du det dejligt nemt
dine tarveligheder skal nok blive glemt
sjældent har jeg oplevet nogen tage mig så åbenlyst for givet
og jeg sværger, jeg er virkelig ikke sådan en pige
som lader folk gøre sådan mod mig atter igen
så derfor vil du også være den
den, jeg smider bort, inden jeg lukkede dig ind
og du skal ikke engang være min ven
jeg har mistet al min tro på dig
takket være din betænksomme leg

jeg vil ikke have dig, ikke mere
vi to skulle tilsyneladende ikke eksistere

pokkers

hvordan pokker skal jeg udtrykke mig bedst
så du kan forstå, at du ikke er, som folk er flest
du er alt, der sætter verden i bevægelse
du er min fordærvende besværgelse
du forbander mine drømme med håb
og du fylder mit hjerte med smertefulde råb
råb og længsel efter dine hænders kærtegn
en higen efter dine ord nedfælde sig over mig

jeg kan ikke andet end falde i staver
over alt du kan, du er den ultimative hersker
i mit vakkelvorne, forelskede sind
og du er alt, jeg lukker ind
jeg fletter heller end gerne mine drømme
ind i din snævre og tilsluttede ramme

jeg kaster mig hengivende for dine fødder i illusionen om
at du en dag samler mig op, fordi jeg kan det samme som
hende, der hjemsøger dit hjerte med følelser, du ikke kan klare
og fylder mit væsen med smertelig jalousi, jeg ikke kan kapere
hvis jeg var hende, ville jeg aldrig forårsage dig smerte
og jeg ville helligt holde om dit svækkede hjerte
som du holder helt uvidende om mit
også selvom jeg prøver at holde det hvidt
rent og uden for sorte kanter og huller
kan du åbenbart noget med fælder
for du nedfælder hvert et skridt, jeg prøver at tage
når jeg prøver at flygte fra dig, følelser og dage
jeg prøver virkelig af bedste evne at lade være
jeg ville ønske, jeg kunne hindre det i at formere
formere sig til større, flere og mere
indtrængende steder, der kun vil eksistere
fordi jeg finder dig så dragende, at jeg er tabt
til dine dæmoners huserende kraft
så jeg kan åbenbart ikke andet end give mig hen
og håbe, du en dag giver det hele igen

andet end itu

som så mange før dig skulle du lige understrege
min absolutte mangel på værdi og betydning i din optik
og du fik det da også forklaret ad de sørgeligste veje
hvordan afstand var det afgørende, men gå skulle jeg nu ikke
for selv om jeg ifølge dine ord ikke var noget særligt
så ville du ironisk nok ikke lade mig ende det ærligt

men jeg er så træt af folk som dig
der bare prøver at få ud af mig
det allerbedste de kan trække ud
hvorefter de efterlader mig brugt og død

men for første gang nåede det aldrig dertil
for selvom det som altid ikke er noget, jeg vil
så har jeg ikke længere behov for bekræftelse af dem
som blot ender med at slå det bedste ihjel

jeg er bedre end det, og det er så rart at tro på
at selv jeg kan meget mere, end de har ladet mig få
jeg kan grine, græde og råbe, uden verden falder
og der er folk, der rent faktisk lytter, når jeg kalder

jeg er, hvor jeg hører hjemme
og jeg er ikke alene
jeg har et hjerte i verden
og min verden er lige her i kærligheden
kærlighed til et rum af individer med tiltro
så jeg atter kan leve og være andet end itu

simpelt

du ved slet ikke, hvor længe jeg har ventet på dig
en som dig, der kunne løfte, glæde og røre alt i mig
alt i min krop føles som eksplosioner af vanvid
som har været begravet i alt for mange minder og tid

du er den første, jeg knapt kan finde ord til
uanset hvor mange digte og sange jeg gerne vil
indfange og nedskrive så de ikke sidder fast
så forbliver følelsen i min krop som vedvarende last

jeg længes efter noget, som vi aldrig har haft
men du af alle har tilsyneladende tiltrækningskraft
du tiltrækker alt, jeg rummer, ejer og er
og jeg forstår knapt, hvad det er, der sker

jeg har bare lyst til at være ved din side
og jeg ville ønske, jeg var i stand til at lade dig vide
at selvom du tror, at der ikke er nogen for dig
så ville jeg ønske, du ville ønske, det var mig

for når du siger, ingen vil have dig
så ville jeg ønske, du så min vej
for jeg vil af hele mit hjerte gerne være din
og jeg ønsker så inderligt, at du var min

alt andet er ligegyldigt, hvis blot jeg kan få dig alene
hvis du kunne være min, min eneste ene