fordi

så var det, jeg indså, jeg har givet op
jeg er ved at sælge min egen krop
jeg har stoppet kampen om dit hjerte
fordi jeg ikke kan bære det

jeg har lagt mit hjerte i dine hænder
og det er der, vores eventyr ender
jeg forlader dig og det, lader det ske
det, der skal til

jeg giver mig hen til fysikkens euforiserende rus
jeg lader mig rive ind i et univers uden kurs
evindelig tilfredsstillelse af umiddelbare dele
uden at søge frelse for at mit hjerte kan hele

jeg behøver hverken plaster eller bandage
for at fixe din kærlighedsravage
jeg kan sagtens finde tusindvis af mænd
der gerne vil lade mig være den

den, der smider sig føjeligt på deres lagner
og giver alskens hengivenhed i lange baner
for selvom jeg elsker hos dig og ikke hos dem
så giver de mig alt det, jeg ikke kan finde

finde hos dig, fordi du er hos en anden
fordi vi elsker på tværs og ikke hinanden

sød musik

giv mig alt, hvad du har
giv mig den, du engang var
giv mig alt, du har tilbage
giv mig alle dine glemte dage

hvis du strækker din hånd ud efter mig
giver jeg glædeligt alt, der er mig
jeg holder dig gerne i den stille nat
og jeg tager hellere end gerne fat
fat på alle minder, du måtte indeholde
hvis du giver mig et hjerte, jeg må beholde
hvis du giver mig tillid at bygge på
giver mig strenge, hvorpå jeg kan slå
give mig en glæde, jeg ikke kan gemme
så vil jeg gerne være hende

hende, din pige, om hvem du kan sige
at du sikkert og holdendt har haft en lige
men denne gang er dit låst fast
uden du vidste at
det skulle være hende, der skulle blive
den eneste ene, din pige, der ikke kan forgive
den kærlighed hun giver dig så helt og holdent
uden du har bedt, sådan uden forbehold

du kan lade det bære eller briste
der er jo intet at miste
her har du en kvinde af kærlighed
hvad mere kan man ønske i vores virkelighed?
hun bliver stående, indtil du slår
slår hende ud eller går
og om nogle er hun blevet gennemtæsket
om nogle kan hendes hjerte briste
men jeg giver dig mit ord, det er stærkere end mange
for hun synger alt, hvad dit længes efter af sange

punktum

brug mig, træd på mig, forlad mig
gør som du vil
jeg er ubrugelig, uduelig
hurra, tillykke
så fik du også din del

af grunde jeg ikke helt forstår
så er det altid det samme, og alt forgår
intet er reelt en smule af noget mere
og dette er intet nær, hvad jeg vil være

jeg er også smuk som de andre piger
og jeg er også begavet og belært
og hvis jeg er ligeså dejlig, som du siger
hvorfor er det så så svært?

jeg tror ikke på det mere
det skal ikke eksistere
hold dig væk, jeg vil ikke se det ske
og jeg vil ikke sætte hverken fra eller til

tabt

hvis jeg lægger mig og græder stille
hvis jeg blot lader hver lille tåre trille
hvis jeg tier og forgiver, jeg ikke ejer ord
kunne du så måske, et øjeblik, sige du tror

jeg kan ikke tro alene mere
der er så meget, jeg ikke kan kapere
jeg kan ikke rumme meget mere

når jeg atter kæmper i blodige slag mod mine indre dæmoner
og bliver slået i stykker og flagrer som fragmenter af visioner
som der krakelerede inden mit sværd havde nået dets højde
hvorfra det skulle nedfælde de idiotiske drømme, der var skabt til at dø

jeg drager, hvad jeg begærer så ganske tæt
at det er aldrig er nok eller andet end tæt på tæt
jeg kan se det passere for enden af mine fingerspidser
og mærke glæden som den akkurat rammer og alligevel misser

.. det er en smule overfyldt af følelser, der er gamle og knuste
og her en smule tomt for minder, som jeg egentlig gerne vil huske

træt

hvordan skal jeg fortælle dig, hvor træt jeg er
hvor udmattet jeg føler mig, når jeg ser
vågner op til dage, hvor jeg knapt kan holde mig stående
fordi virkeligheden er så ufatteligt slående

jeg er træt at drømme drømme, hvor du huserer og reagerer
hvor du fylder mig med håb og ord, der atter forsvinder
når morgendagen falder og rammer mig, hvor jeg er den
der altid og alene kun vil være din ven

et hjem

når alle andre fortaber sig i drømme
om hvilke hvis virkelighed ingen kan bedømme
så drukner jeg i realiteter og virkelighed
fordi jeg ser, hvad andre ikke evner i almindelighed

jeg ved ikke, om jeg ser meget mere
men jeg tror, det er mere end flere
der ligesom jeg ville ønske, de kunne
langt mere, end de egentlig skulle

hvorfor er det så, at der er ingen, der siger
at jeg er langt mere end alle andre piger
fordi jeg blot er en del af mængden
eller fordi jeg aldrig er bedre i længden?

jeg mærker stadig en puls, der kan strømme
og inderst inde har jeg jo stadig drømme
et spinkelt håb om skælsættende kærlighed
der vil oplive ihigåede dele til levende

jeg ser det ske for alle andre end mig
jeg har sågar endda set det ske for dig ..
hvad er det, jeg mangler, som de andre besidder
og hvornår er det atter mig, der vinder?

vinder jeg en dag din kærlighed med mine værdiløse ord
og vil det nogensinde være nok til at vække din tro
vil du en dag se mig, som andre ikke ser muligheden for
så jeg en dag finder et hjerte og et sted at bo

alt

det er tungt og svært at bære
og det vejer langt og mere
end andet jeg har måtte udstå

det er en følelse, der gennemtrænger
og trykker på hjertet og fylder
på steder, jeg ikke kan gå

jeg længes mod steder, jeg engang kunne betræde
jeg længes efter inderlig og oprigtig glæde
jeg ville ønske, jeg kunne elske dig, som jeg burde
at jeg havde evnen til at sige med ord, du er solen
der varmer de steder, jeg ikke kan mærke
og skaber eksplosioner af vanvid og mangel på styrke
til at modstå, hvad du af alle formår at vække
af ukendte, ukontrollerbare følelser, jeg ikke kan tække
jeg er et kaos af fremmet og nye indtog i min krop
og min krop giver ufrivilligt efter og følger trop
jeg forsøger forgæves at hæmme de kræfter
hvis midler til bekæmpelse jeg ikke mestrer
jeg blotter mit nøgne hjerte og lader det brænde
i håb om at det altid vil være nemmere at finde
under tabte visioner og krakelerede drømme
og latterlige handlinger i uanede og stride strømme

du kan trampe og træde på mig, som det passer dig
jeg er immun, når det kommer til smertens leg
jeg har hoppet og sprunget i dybe og fatale kløfter
af mørke, der skulle indeholde lys ifølge deres løfter
vil du lære at græde, så sæt dig ved min side
vil du lære at leve, så har jeg meget at give
vil du lære at drømme, så lyt til de bankende rytmer
vil du lære at føle, så sker det først, når alt andet brister

tag mig blot på mit ord, når jeg lader det stå som det visse
at kærlighed hverken lader dig vinde eller miste
altid er man alene den, der ser det eneste og blotte
men når man først har oplevet det, kan man knapt forstå det

jeg tror ikke på nogle af delene
før jeg har mærket, at mine dele kan hele
før jeg har rejst mig, hvorfra jeg er faldet
og genvundet troen på alt og atter flyder oven på vandet

jeg kunne aldrig bede dig vente på mig
men du skal vide, jeg vil vente på dagen
dagen, hvor jeg er klar til dig