frøperspektiv

når solen kaster sine stråler på mit halvdunkle sind
føler jeg til stadighed, at der uendeligt langt igen
jeg spejler mig i perfektionens trættende vinde
og eftersøger formularen, der vil gøre mig til hende
hende, du drømmer om, når natten finder sig til rette
hende, du ønsker at indstøbe i hvert et øjeblik af charme

fremtid, selvransagelse, formering og eksponering
materialisering, investering og budgettering

ordene skygger for mine udsigter til mere, end jeg kan se
når jeg drømmer om kærlighed, er det bare mere end det
så dine flotte planer kan ikke købe dig ind
kan ikke nedfælde mine skrammede og vaklende ben
jeg forblindes ikke af materialismens lokkende natur
jeg er endelig fri som fuglen, og du kan ikke sætte mig i bur
jeg er ikke længere hjemsøgt af dæmoners tyranniserende tanker 
jeg er frigjort fra fortidens tunge lænker

hvis du hele dit liv havde ligget ned
set verden i et tyngende frøperspektiv
fastgjort af dine egne hæmmende overbevisninger
og andres udnyttelse af dine svage karakterer

ja, så ville du måske kunne forstå
at når du endelig kan mærke og udstå
følelsen af uendelighed lige ved din fod
følelsen af aldrig igen at skulle vende om
tilbage til mørke, hvorfra du kom
et enkelt tilbageblik, dertil hvor du stod

så ville du aldrig prøve at passe mig ned
i en kasse af drømme, der ikke kommer mig ved
jeg er ikke som dig, som de fleste er flest
jeg lever af problemer, de styrker mig mest
jeg lever i kampens glødende hede
der er jeg endelig i stand til at leve