overflødig

jeg drukner i overflødigheden af materie, der flyder fra revner og sprækker
mine fortidssår er stadig betændte i mindet om, at mine evner aldrig rækker

mørket vælter ned over mine gange og veje
og der er ikke den glæde, jeg ikke vil eje
jeg vil sælge, svælge og komprimere mig selv
hvis det er midlet, der vil slå mine dæmoner ihjel

jeg har fodspor, hvor de fleste har betrådt
jeg har salte skjolder efter det, jeg har begrædt
jeg har blodspor, der drypper, hvor knive har ramt
og jeg har vabler og væske, hvor livet har brændt

jeg har levet i et helvede af følelser og mangel på samme
og jeg har levet i ild af smerte, hvor min lykke gavnede som brænde
jeg har danset og hengivet mig til illusionen i den søde musik
der ved solopgangens syne rev hvert et billede væk
i dagslyset er jeg lige så skrøbelig som din kærlighed
og vi knækker det hele i stykker af hudløs ærlighed

jeg har brug for at omsvøbe mig i forførende ord
der glider over dine læber fra dit hjertets rod
jeg venter håbende og troligt på, at de kommer
men indser slående og brændende, at du forsømmer
den længsel jeg holder mellem mine hænder
og det hele falder til steder, hvor alting står i flammer

hvordan skal jeg holde på troen i længden
når jeg smelter sammen og glider ud i mængden
når jeg drukner i oceaner af manglende handlinger
der i flertallets øjne ikke er andet end ligegyldigheder

jeg vil så gerne være alt, du ser
men du er jo aldrig her