(u)brydelige bånd

det er egentlig ufatteligt, at jeg lader dig gøre det igen og igen
gang på gang lader jeg dig være den
den, der ødelægger min glæde og hiver alt fra hinanden
og jeg ville ønske, du var erstattelig med en anden
jeg ville ønske, du kunne se
alt den skade du lader ske
det, du forvolder mit forsømte hjerte
som altid tålmodigt har båret på din smerte
jeg vil så gerne gøre dig stolt og høre i din stemme
at selvfølgelig vil jeg altid høre hjemme
høre hjemme i din forskruede verden
men det er som om, jeg aldrig lærer det
jeg fatter jo ikke, du altid er den samme som før
og uanset hvad er der aldrig noget, jeg gør
der er godt nok til dine umenneskelige forventninger
og jeg fejler atter ud fra dine ufattelige overbevisninger
jeg kan ikke være som hende, der kan det hele
og jeg kan ikke deles i flere dele
jeg kan ikke holde flere tårer
der altid må mindes om blodet i vores årer
der binder os ubrydeligt sammen
men aldrig giver mig en følelse af velkommen
jeg forstår ikke, hvad det er, der skal til
og jeg ved ikke, om jeg længere vil
for jeg kan ikke blive ved med at søge efter en mig
der endelig vil være god nok til dig
hvis du ikke nu kan elske mig, som jeg er
så tror jeg bare aldrig, det sker
du vil aldrig blive min sikre havn
og du vil aldrig tage mig i din favn
kysse mig på panden og holde min hånd
huske at binde alle de løse bånd
du vil ikke engang se mig falde
og du vil aldrig høre mig kalde
du har ødelagt mig så ofte og igen
men jeg lader dig ikke blive ved
hvis du ikke kan være den, du burde være
og når jeg ved, det aldrig er noget, du vil lære
så må du og dine lege lykkelige uden mig
for det er det eneste, jeg aldrig bliver hos dig

Beneath

Lately I’ve been wondering
Why I have this inner fight
I’ve been painfully discovering
How it gets worse at night
When I sleep with another man
And he’s kindly holding my hand
I still don’t really understand
Why you couldn’t and he can
I find the days I left behind
Still existing in my vacant mind
I still seem to be under your spell
.. and that’s the only thing I’ll never tell

de glemte ord

hvis jeg nogensinde glemte at sige
at du ikke har din lige
hvis jeg nogensinde var den
den, der glemte at give igen
.. så ved jeg det godt nu

.. jeg venter kun på dig.

Jeg ved ikke, om det er en følelse eller en tro
En tro på mere end noget, der synes at gro
Ind til en eksistens af noget iboende og værende
Noget der muligvis i realiteten kunne være bærende
Noget der ikke indbefatter grænser eller hindringer
Noget der fører til kærlighed uden begrænsninger
Jeg ved ikke, hvorfor sagte ord har ledt til dette
Og jeg ved ikke engang, og det kan være ægte
Vil du være i stand til at læse og se
Vil du kunne skrive og le
Føle og elske
Mærke og drømme
Mig?
Dig.
Vil du kunne, hvis du ville
Ville du, sådan af egen vilje
Det er bare så latterligt og meningsløst
Så ubeskriveligt og egentlig tidløst
Men du må gerne være den, sådan virkelig
For jeg vil gerne have det, egentlig
Også selv om det kræver en anelse mere
Så vil jeg bare så gerne være
Lad os fængsle et moment af os i en virkelighed baseret på ord
Lad os skabe et rum, hvor vi kan rumme, hvad der kan være til trods
For den fysisk afstand der deler vores hverdage med tid og dage
Lad os gøre det. Lad os mødes. Lad os vinde alt, der er tilbage.
Du kender mig ikke, eller måske gør du.
Jeg kender dig ikke, men jeg kunne .. Ja, jeg venter kun på dig.

It could be you.

You could be my unintended
Choice to live my life extended
You could be the one I'll always love
You could be the one who listens to my deepest inquisitions
You could be the one I'll always love
- Muse, unintended, Showbiz

I dare you – catch me in between
Daylight and a dream
Hold me in the hours of dawn
.. then let me know what we’ve become

if there’s one thing that I’ve noticed
out of all the things I’ve seen
it’s that you can leave a footprint
in a place you’ve never been
and there’s barely time to look around
before you have to leave
and a mark upon the skin
is not enough to make you bleed

if there’s one thing that I’m keeping
out of all the things I’ve found
it’s that the best way to be heard sometimes
is not to make a sound
and the things we want the most
fetch not a penny nor a pound
and all it takes to find your feet
is just to stand your ground

if there’s one thing that I’m sure of
out of all the things I know
it’s that you can keep on going fast
I’ll still be going slow
and falling’s not that hard
when you’re starting out so low
and drowning’s not that bad
if you breathe and just let go
breathe and just let go…

the wasted and the used things
the broken and abused things
all these small things
the treasured and the sacred things
the lost and the forsaken things
all these small things

- The Audreys, Small Things, When The Flood Comes

.. simply beautiful

Someday.

is he there?
does he really care?
does he see me cry?
does he wonder why?
wonder why I always hide my eyes
and how I try to keep the truth confined
confined by all the broken dreams
which he kindly left ripped at the seams
when I cannot sleep since he roams my bed
roams my bed with his presence in my head
he ruins my very attempt to live my life
and leaves my withering soul to die
it seems I did not know love by its name
and it seems my efforts to learn only were in vain
I don't have the courage to stand up and fight
fight the demons which haunt me at night
I simply do not have the very capacity
it takes to capture a state of serenity
perhaps I'm doomed to be paced by desires of those
those who claim to possess the power of control
I will be the slave of their vapid commands
but it will leave the great decisions off my hands
when they fail in the process of practising love
when they eventually will realize it's not enough
I will no longer stand as the one who pursued insanity
I just tried to escape the lingering scarcity
the scarcity of places where I could feel infinity
as I aimlessly searched for the fields of sagacity
now I woodenly crawl on the freezing floors
as I realize he has ineluctably locked the doors
I search for every piece he broke of my heart
I must collect them alone and glue every part
along the search I will hopefully find the key
the key to unlock all the wonders he locked away
I will find it again, I promise, I will, someday
until then I must stand the pain and cry it out
and somehow, someday, finally, and there's no doubt
the sun will outshine the cloudy days with brigther light
and I will truly know that my dignity was worth the fight.