nu

det var ordet hjertet, der mindede mig om det
der nyligt ramte mig og slog det meste ihjel
det var erindringen om det, jeg har besejret
endelig har overvundet og næsten bebrejdet
for al den styrke, jeg hævder at have
for al den glæde, der lever tilbage
men jeg rummer stadig fortidssmerte
og jeg føler stadig arrene på mit hjerte
jeg er endnu uden den kompetence
der vil overvinde min glemte romance
i dine øjne ser jeg en skygge af mig selv
der minder mig om det, jeg ikke længere vil
jeg vil ikke være måske, til overs eller åbenbart
jeg vil være bestemt, i centrum og det bedste, du har
kan du ikke sige, hvad jeg behøver at høre
kan du ikke klare, hvad du egentlig bør gøre
så er jeg ikke den pige, du får
for denne gang rejser jeg mig og går
denne gang vil jeg gå i tide
denne gang vil jeg slet ikke vide
jeg vil ikke vide, hvad det kunne blive til
hvis det indebærer alle disse tabte spil
jeg vinder nemlig aldrig i dysten med de dæmoner
der besætter mig og skaber smertefulde situationer
jeg vil have rigtig kærlighed, hvor man ikke vakler
jeg vil have kærlighed uden tro på falske mirakler
jeg vil have alt andet end det, jeg havde
jeg vil høre det, som han aldrig sagde
du må bevise, du har, hvad der skal til
ellers ved jeg, der kommer andre, der vil