hvis jeg var hende, der holdte de drømme
som du evigt og altid måtte forsømme
fordi de ikke længere ville passe
passe ned i din tilpasselige kasse
så giver jeg glædeligt det hele tilbage
for jeg vil ikke længere holde de dage
mellem mine svage og vaklende hænder
for jeg har indset, hvordan det ender
jeg har allerede forladt dig i sind og hjerte
til trods for jeg stadig bærer på din smerte
men når solen rammer min tårevædede kind
og jeg atter lærer at lukke nogen ind
så er jeg hende, der står stærkere end før
og du vil være den, der falder og dør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar