ikke længere

nu rejser jeg min vej igen
fordi jeg ikke længere er den
den jeg endelig var blevet til

jeg har kæmpet mange kampe og krige
blot for at blive den ynkelige pige
som jeg forlod og lagde bag mig

nu står jeg så atter her
her, hvor det hele startede
og hvad der så sker
er der ingen til at besvare

jeg følte, jeg vidste bedre
men jeg var ikke kommet en anelse videre
jeg vågnede til drømme om engang
og jeg følte evigt og atter en trang
til at efterlade alt tilbage
blot for at finde glemte dage

så sker det, at rastløsheden vinder
fordi det er ensomheden, jeg kender
det er der, jeg hører hjemme
der kan jeg altid finde en stemme
en stemme i mørket, der hvisker
når jeg ikke længere føler mig sikker

men jeg hører ikke noget længere
og jeg kan ikke bære byrden mellem min hænder
det hele var dømt til at dø på forhånd

jeg prøver så inderligt at finde den vej
som, jeg troede, jeg havde fundet før dig
jeg vil kæmpe og føle, at jeg er mere end det
du nogensinde gjorde mig til