(u)brydelige bånd

det er egentlig ufatteligt, at jeg lader dig gøre det igen og igen
gang på gang lader jeg dig være den
den, der ødelægger min glæde og hiver alt fra hinanden
og jeg ville ønske, du var erstattelig med en anden
jeg ville ønske, du kunne se
alt den skade du lader ske
det, du forvolder mit forsømte hjerte
som altid tålmodigt har båret på din smerte
jeg vil så gerne gøre dig stolt og høre i din stemme
at selvfølgelig vil jeg altid høre hjemme
høre hjemme i din forskruede verden
men det er som om, jeg aldrig lærer det
jeg fatter jo ikke, du altid er den samme som før
og uanset hvad er der aldrig noget, jeg gør
der er godt nok til dine umenneskelige forventninger
og jeg fejler atter ud fra dine ufattelige overbevisninger
jeg kan ikke være som hende, der kan det hele
og jeg kan ikke deles i flere dele
jeg kan ikke holde flere tårer
der altid må mindes om blodet i vores årer
der binder os ubrydeligt sammen
men aldrig giver mig en følelse af velkommen
jeg forstår ikke, hvad det er, der skal til
og jeg ved ikke, om jeg længere vil
for jeg kan ikke blive ved med at søge efter en mig
der endelig vil være god nok til dig
hvis du ikke nu kan elske mig, som jeg er
så tror jeg bare aldrig, det sker
du vil aldrig blive min sikre havn
og du vil aldrig tage mig i din favn
kysse mig på panden og holde min hånd
huske at binde alle de løse bånd
du vil ikke engang se mig falde
og du vil aldrig høre mig kalde
du har ødelagt mig så ofte og igen
men jeg lader dig ikke blive ved
hvis du ikke kan være den, du burde være
og når jeg ved, det aldrig er noget, du vil lære
så må du og dine lege lykkelige uden mig
for det er det eneste, jeg aldrig bliver hos dig