En stille stund uden intet ondt.

det er lidt en af de dage, hvor tosomhed er formet som ensomhed, og ensomhed er ikke rigtigt værende i skyggen af bevidstheden om den tosomhed, som vi så begavet omgås. det er mærkeligt, som jeg drages mod dit smertende væsen, der altid synes at ville mig det værste, eftersom jeg håber på det bedste. det efterlader mig vel som en naiv masochist, der, når alt kommer til alt, er dybt afhængig af en hjerteløs sadist.