brug mig

jeg har bare brug for, at du ser
når jeg inderligt og ydmygt beder
til nogen eller noget, hvis eksistens jeg ikke kender
men hvortil jeg sætter min inderlighed og bønner

jeg beder ikke, fordi jeg bliver et bedre menneske
eller fordi der er noget, mine ord kan ændre
jeg beder fordi, der ikke er andet, jeg kan
når jeg søger efter din mening om noget eller andet

jeg har brug for din kærlighed til at opløfte mit væsen til mere
end et stadie, hvorpå jeg kun blot og næppe kan eksistere
jeg vil gerne høre dig sige, at jeg er mere end nogen anden
fordi du rører mig som pokker og bare fanden
jeg vil hoppe og træde på hver en mening, der måtte være
hvis blot du ville tage min hånd og lade mig være
den, du tiltror dine inderste ønsker og dybeste kvaler til
der er intet, jeg i virkeligheden hellere vil

jeg er ligeglad med, hvad andre ytrer af syn på kærlighed
for jeg kan ikke undgå at føle, at du er mere end en tilfældighed
jeg vil have, at din indgang i mine inderste gemakker er af dybere karakter
og jeg ønsker så inderligt, at du bare vil blive her

jeg ved godt, min fortid skygger over hver en handling, jeg foretager
men bag alle min parader og facader, der lover jeg, at der eksisterer
en pige, der er i stand til at love og holde løfter, du ikke kan fatte
men du bliver nødt til at kæmpe for hende, hvis du vil have det

jeg har brug for at elske dig, fordi du er det bedste, der er sket
og jeg har brug for at være alt, du aldrig nogensinde har set
du betager mig og skaber en længsel, jeg ikke vidste, jeg havde
og jeg vil ikke længere skjules bag min selvkreerede facade

jeg har brug for dig uden at have haft dig
jeg har haft dig uden at bruge dig
jeg har fejlet i et øjebliks tvivl
for blot at indse jeg kun vil være din

røde nuancer

jeg genoplever glemte gange i mine tomme rum
og det flyder og udfylder, hvor der har været så tomt
smertelige timer af blødende, meningsløs smerte
overflødiggøres og omformes til en duplikat af værdig
det er næsten ved og ufatteligt tæt på
at hele verden synes at stoppe og gå i stå

du taler et sprog, mine defensiver ikke kan bekæmpe
og du snor dig uden om mine evner til at fortrænge
følelser på dets mest basale og opstående stadie
og du rammer mig hårdt, brutalt og fatalt

jeg kan hverken indse eller overse
hvad du smadrer min bevidsthed med
for jeg tør ikke, vil ikke, kan ikke
opleve denne følelse af øjeblikke
du skaber med dit blotte tilstedevær
som burde du ikke være andet end her

du giver mig lyst til at synge, så ordene slipper op
danse i nattens skygger indtil solen stiger op
du giver mig lyst til at male melankoliens kvaler
i røde nuancer og toner af forårsregn, der daler
i dråber, der spredes med vindens hastighed
der nedlægger mine parader og udformer mulighed
du giver mig lyst til at grine og lade latteren trille
så mit hjerte galoperer, som havde det aldrig været lille

du er indbegrebet af årsag til min årelange venten
på at der måtte være mere end en følelse af intet
jeg har lyst til atter at  leve og elske uden at kæmpe
du kunne være den mening, jeg har manglet så længe

frøperspektiv

når solen kaster sine stråler på mit halvdunkle sind
føler jeg til stadighed, at der uendeligt langt igen
jeg spejler mig i perfektionens trættende vinde
og eftersøger formularen, der vil gøre mig til hende
hende, du drømmer om, når natten finder sig til rette
hende, du ønsker at indstøbe i hvert et øjeblik af charme

fremtid, selvransagelse, formering og eksponering
materialisering, investering og budgettering

ordene skygger for mine udsigter til mere, end jeg kan se
når jeg drømmer om kærlighed, er det bare mere end det
så dine flotte planer kan ikke købe dig ind
kan ikke nedfælde mine skrammede og vaklende ben
jeg forblindes ikke af materialismens lokkende natur
jeg er endelig fri som fuglen, og du kan ikke sætte mig i bur
jeg er ikke længere hjemsøgt af dæmoners tyranniserende tanker 
jeg er frigjort fra fortidens tunge lænker

hvis du hele dit liv havde ligget ned
set verden i et tyngende frøperspektiv
fastgjort af dine egne hæmmende overbevisninger
og andres udnyttelse af dine svage karakterer

ja, så ville du måske kunne forstå
at når du endelig kan mærke og udstå
følelsen af uendelighed lige ved din fod
følelsen af aldrig igen at skulle vende om
tilbage til mørke, hvorfra du kom
et enkelt tilbageblik, dertil hvor du stod

så ville du aldrig prøve at passe mig ned
i en kasse af drømme, der ikke kommer mig ved
jeg er ikke som dig, som de fleste er flest
jeg lever af problemer, de styrker mig mest
jeg lever i kampens glødende hede
der er jeg endelig i stand til at leve